Ønsker du at nå dine mål – privat, på arbejdet og i livet? Følg mit nyhedsbrev →
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Ring også gerne direkte på +45 70 247 248 eller skriv på info@habitmanager.com og få svar med det samme.

Hvad er sikkerhed?

Sikkerhed er det modsatte af usikkerhed. Det mest grundlæggende psykiske behov vi mennesker har, er behovet for sikkerhed – behovet for at vi føler os trygge. Derfor søger vi det trygge og sikre for at kunne slappe af, tænke nyt, vise tillid til andre, give og turde tage en vis risiko – og vores hjerne udvikler sig bedst i trygge omgivelser og mange af os binder os kun til en partner, job eller aftale hvis vi føler os sikre. Behovet for sikkerhed er hos mange så stort, at de helt undlader at handle, tænke nyt eller agere, af ren frygt for at de ikke kan være sikre på at lykkes.

Skuffer noget eller nogen os for mange gange, dropper vi det eller den, fordi vi ikke kan holde ud at leve med denne usikkerhed og skuffelse, og fordi vi ikke fik det vi havde tillid til.

Hvordan søger vi trygheden?

Fordi tryghed er så vigtigt for os køber vi forsikringer, alarmer, ABS bremser og cykellygter. Vi bruger sikkerhedsseler, adgangskoder, sms’er når vi er for sent på den, har lån med fast rente eller renteloft, tager kolesterolsænkende medicin, har advarselslamper, kontroltårne, overenskomstaftaler, blodtryksmålere, tyverisikringer, og nummererede pladser i teatret. Vi bruger vækkeure, kontrakter, færdselslov og blinklys og bremselys på bilerne. Vi holder os i form for at være sikre. Vi checker vores e-mail for at være sikre. Vi lægger beskeder og ringer hjem for at gøre andre sikre. Vi spørger ”elsker du mig?” for at være sikre. Vi går til lægen og coachen for at være sikre. Vi tager pænt tøj på og bliver klippet for at være sikre. Vi søger kontrol for at være sikre. 

Sikre på hvad?

Sikre på at ting går godt, går optimalt, går som vi ønsker – eller i det mindste ikke går helt galt. Sikker på at jeg lever længe, får jobbet, bevarer mit ægteskab, beholder min kæreste. Sikker på at flyet ikke styrter ned, sikker på at ingen stjæler min idé og sikker på at ingen fortæller din hemmelighed videre. Sikker på at jeg vil tjene nok penge, får mange oplevelser, får kærlighed og bliver elsket og sikker på at jeg ikke bliver alene. Sikker på at en aftale er en aftale. Sikker på at det må gå mine børn godt. Sikker på at der ikke går min næse noget forbi, og at jeg bliver hørt. Sikker på at jeg ikke bliver skuffet, ikke går glip af det gode tilbud og sikker på at jeg ikke spilder min tid. Sikkerhed for at jeg opnår mest af det gode, lyse og lykkelige, og undgår det meste af det problemfyldte, negative og mørke.

Hvad tror hjernen er sikkert?

Hjernen tror at det, der giver sikkerhed i dag er det samme som da vores forfædre levede. Gjorde han mere af det samme, fik han mere af det han plejede – kød, bær, vand og varme. Derfor – og fordi hjernen sparer energi hver gang vi gør det vi plejer – finder vi tryghed i mere af det samme – vanen.

Derfor ønsker vi ofte at bevare det kendte – vores kontor, kolleger, karriere, arbejdsopgaver, livssyn, tanker og følelser med mere (for) længe – for det føles trygt og godt.

Hvad er ægte sikkerhed?

Men i virkeligheden kan det trygge og sikre, findes i det der umiddelbart føles nyt og utrygt.

Som de forskellige individer vi er, har vi alle også forskellige behov for sikkerhed – og behovet varierer fra situation til situation – og igennem livet.

Kunne vi være sikre – ægte sikre – på hvad fremtiden bringer, få en garanti for at noget kan lade sig gøre, vil ske eller ikke ske, ville vi være mere trygge, risikovillige og fanden i voldske, og opnå mere end vi troede var muligt i livet.

Vi ville spørge pigen op at danse, sige ”ja” til jobtilbuddet, sige fra over for gamle og udtjente venskaber, introducere vores nye tanker på arbejdet, sige fra eller til der hjemme, tage chancen, nå mere og ikke spilde tid på unødige bekymringer. Vi ville åbne os mere, få mere og vi ville kunne glæde os mere til fremtiden, fordi vi ville være sikre på at noget ville ske – eller ikke ske, og vi og andre ville kunne styre mere selv – lede sig selv.

Men 100 % sikkerhed opnår vi nok kun i ét tilfælde i livet, nemlig i at vi alle skal herfra en dag.

Hvad gør vi så – hvor tæt kan jeg så komme på ægte sikkerhed?

Den største sikkerhed er i dag, at vi hver især – firma, afdeling, leder, medarbejder og privatperson – tager det fulde ansvar for vores eget liv. At vi overtager ledelsen af vores liv i stedet for at lægge den i hænderne på andre. At jeg leder frem for at vi lægger ledelsen af ”mig” i omgivelsernes hænder fordi vi bare følger hvad ”man” eller jeg selv plejer at gøre – hvordan vi tænker, føler og handler.

Den største sikkerhed opnås igennem at jeg leder i stedet for overvejende blindt at følge det, man plejer, at jeg går i spidsen lige nu i stedet for at lade mig lede af gamle, begrænsende overbevisninger jeg eller arbejdspladsen har med fra barndommen, at jeg tager ansvar, bryder ud af min komfortzone og tager styringen af mit liv – at vi på arbejdet og privat søger tryghed i vores kompetencer – i stedet for vores stilling og position.

Ægte sikkerhed

”Ægte” sikkerhed er at jeg ved noget vil ske, fordi jeg har gjort alt for at det vil ske, og at jeg løbende har tilpasset mig så det vil ske – så jeg ud over at have følelsen af tryghed, også har en viden, så jeg kan have min følelse med en vis tryghed i maven.