Hvordan holder jeg et godt foredrag?
At holde et godt foredrag er en både meget eftertragtet og på samme tid frygtet disciplin. På den ene side er det fantastisk på kort tid at kunne skabe fælles stemning, mod, retning og motivation og de dygtige og velforberedte foredragsholder kan virkeligt gøre en positiv forskel for mennesker og arbejdspladser. Men samtidigt er der så meget der kan gå galt, man kan falde igennem og blotte sig selv og kunden når ikke sine mål. Så det at stå på en scene er på en og samme tid attraktivt men også noget af det som mange frygter allermest. Men hvad kræver det så egentligt at holde et godt foredrag?
Et godt foredrag er et indlæg der til fulde lever op til kundens og deltagernes forventninger – og helst mere til. Så jo mere specifik, konkret og grundig man som kunde er, jo større mulighed er der for at komme i mål med både selve foredraget men også det samlede møde, seminar eller konference.
Det basale men vigtige
Betegnelsen ”Foredragsholder” er ikke beskyttet og enhver kan derfor kalde sig for ”foredragsholder” og det endda uden af have holdt ét eneste foredrag – men det hører nok til undtagelsen trods alt. Men derfor kan kunder ikke blot tage for givet at deres referencerammer, ønsker og krav er ens med foredragsholderenes og man bør derfor som minimum sikre sig at følgende punkter er vurderet som vigtige/ikke vigtige og i fald de er fundet vigtige så også aftalt konkrete forventninger og afstemt disse:
– 1. Antal foredrag/erfaring samt anbefalinger – også i forhold til jeres målgruppe (tal gerne med disse) og hvornår har foredragsholderen sidst været ude?
– 2. Tilpasses foredraget til kunden (ønskeligt) eller er den en standardvare (som også i visse tilfælde kan være godt)
– 3. I hvor god tid ankommer foredragsholderen før sit indlæg? 4) Giver foredragsholderen besked på sms om at han/hun er på vej (og ikke kun ved forsinkelse)
– 4. Holder foredragsholderen tiden?
– 5. Får I foredragsholderens evt. powerpoint?
– 6. Hvilke opfølgningsskemaer/værktøjer følger med for at sikre fortsat arbejde, fokus og motivation?
– 7. Hvad ønsker I ikke sker fra scenen? (vittigheder, bogsalg, reklame etc.)
– 8. Hvilke krav stille I/foredragsholderen til mikrofon og lyd? (vær kræsne – god lyd er fundamentet i et foredrag og man bør ikke spare her)
– 9. Hvor god er foredragsholderen på evt. fremmedsprog. Få referencer og gennemfør formøder og telefonsamtaler på det ønskede sprog. Alle disse ting er fundamentet der bare skal være i orden – og når først foredraget er i gang er det for sent rigtigt at gøre noget ved dem.
Som både kunde og foredragsholder bør du være opmærksom på at dette fundament er i stabilt og sikkert for at sikre at de fælles mål opnås. Oven på dette bygges så det egentlige foredrag og her er der følgende virkemidler, psykologiske og pædagogiske greb der medvirker til at målet nås.
Indhold eller form
Det er klart at det der fortælles om skal være aktuelt og gerne relateres til deltagerne. Men selv den mest interessante og aktuelle viden kan falde til jorden hvis formen det leveres med ikke passer til budskabet, gæsterne, situationen og mødet/dagen.
Sørg derfor i din forberedelse som foredragsholder både at planlægge dine ord og pointer men i lige så høj grad i måde du formidler dine budskaber. Land og først se på opbygningen af dit indhold.
Opbygningen af dit indhold
Det ligger i foredragets natur at det – trods alt – ikke altid ”kan redde verden”. Alt kan – og skal – ikke nås på eksempelvis én time. Men man kan dog nå virkeligt meget og specielt danne grundlag for det videre arbejde, stemning, kultur, samarbejde m.v. på arbejdspladsen eller i privatlivet. Den gode foredragsholder kan gøre hele forskellen på det gode møde og konference!
Jo kortere tid der er til rådighed, jo kortere har foredragsholdere også til at fange dit publikum, skabe sympati og opbygge tilstrækkeligt tillid og til at nå at servere sine pointer, one-liners og evt. øvelser og interaktioner. Derfor kan vi med fordel opbygge vores foredrag efter WHAT – WHY – HOW strukturen. WHAT (hvad) er vigtigt i dine budskaber, hvad kan man opnå/undgå og hvad skal man gøre eller ikke gøre? WHY (hvorfor) er begrundelsen og motivationen for, at gøre dit ”what” – denne er yderst vigtig da dit ”what” ellers kan blive en lang række af påstande som inden ”køber”. Dog behøver ikke alt være underbygget af et detaljeret ”why” og til tider kan det at du som foredragsholder mener noget og brænder for det være ”why” nok i sig selv. HOW (hvordan) man udfører det du foreslår. Hvad skal lederne, medarbejderen, manden, hustruen etc. konkret gøre – nu ved vi hvad vi skal gøre og vi er motiverede – hvordan gør vi så? Kommer vi ikke ind på ”how” kan vi ende med en ”pep-talk” hvilket absolut også kan være på sin plads hvorefter deltagerne selv finder deres ”how”.
Det er klart at jo kortere tid der er til rådighed, jo mindre kan du nå omkring. Men som professionel foredragsholder skal du kende til alle 3 begreber og kunne justere i argumentationen og vægtningen af hvert enkelt område – også undervejs. En fjerde ting er færdigheder og vi skal passe på ikke at forveksle ”know how” med færdigheder. Færdigheder opnår man når man gentager og træner noget og det er der sjældent tid til i et foredrag – men måske i en workshop og på uddannelser. Derfor vær opmærksom på dette og læg evt. øvelser ind efter foredragsholderen er færdig og/eller til når I er tilbage på kontoret. Den professionelle foredragsholder har materiale der kan hjælpe jer til at opnå dette og hvis ikke bør han/hun nemt kunne udvikle dette til jer.
Form
Der er ingen tvivl om at begejstring, indlevelse, energi – og humor – ”sælger” og medriver medarbejderne, gæster og deltagere. Der er investeret lang tids planlægning, alle er samlet og lønsummen i lokalet eller salen er enorm og fremtidsplanerne skal gennemføres og mål indfries – så er det mindste man kan forlange, at foredragsholderen virkeligt brænder igennem, får alle med og skaber en stemning som forventet – og helst ud over det sædvanlige.
Som foredragsholder har du 3 vigtige knapper at dreje på undervejs – og ingen af dem skal være drejet i bund hele tiden. 1) Dit tempo: Hvor hurtigt eller langsomt taler du, bevæger du dig eller skifter du dine PowerPoints? 2) Variation: Ingen orker at høre på en ”tornado” eller en ”bedemand” i 45-60 minutter – begge dele vil få publikum til at falde mentalt fra. Du skal løbende se på dig selv, gæsterne og publikum ”udefra” og vurdere hvad situationen trænger til lige nu. Mere – eller mindre – af ”tempo”, virkemidler, betoning, musik, pauser, PowerPoint og øvelser/aktiviteter”. En gylden regel er, at ”hvis det du gør, ikke virker – så gør noget andet”. Dette kræver dog at du som foredragsholder – uanset din hidtidige succes har bevaret din grundlæggende ydmyghed over for kunden og deltagerne og samtidigt er i stand til at se dig selv udefra og vurdere situationen. Først når du er færdig og på vej videre kan du klappe dig selv på skulderen og vide at ”den er hjemme”. 3) Begejstring er den tredje knap du kan dreje på. Har du indlevelse, lys i øjnene og energi i din stemme? Tror du (stadigt) på at dette budskab er essentielt og har du forfinet og udviklet din ”levering” igennem de mange gange du før har talt om dette? Deltagerne mærker det med det samme – om du er til stede eller blot er der. ”Begejstring” sælger ”varer”, ideer og budskaber. Så tænk (også undervejs i dit indlæg) over din begejstring og din intensitet der som alle andre virkemidler skal varieres undervejs.
Før, under og efter
Et godt foredrag gennemføres naturligvis på scenen under leveringen – ”the moment of thruth” – men den samlede succes for dig som foredragsholder og dig som kunde er baseret på 3 ting: Hvad I gør før?, hvad I gør under? og hvad der sker bagefter? Selv den bedste foredragsholder bliver bedre at det rette input inden og selv de vigtigste budskaber giver den bedste og ønskede langsigtede effekt med den rette opfølgning efter bagefter. Så tænk i både før, under og efter og se det som en tre-trins raket der gerne skal være fuld af brændstof og rigtig retning i lang tid fremover.