Grib en kollega i at gøre noget rigtigt – Giv og tag imod ros

Det er ganske gratis at rose og anerkende en kollega, medarbejder eller sin leder.

Et klap på skulderen får os til at trives bedre og yde en ekstra indsats – alligevel oplever hver 3. at de er inde i et vanemønster hvor de aldrig får ros for deres arbejde, viser en undersøgelse fra ugebrevet A4.

Når man ikke får anerkendelse for sit arbejde, bliver man usikker på sine evner. Hvis man derimod får ros er man tilbøjelig til at kunne yde mere eller arbejde med en god fornemmelse. Arbejdsglæde har en meget positiv effekt på arbejdsevnen.

Alle har medansvar for at skabe et godt klima og god kultur. Her får du inspiration til at indføre nye værdifulde vaner – som også vil medføre mere anerkendelse af dig selv.

Opmærksomhed er et fundamentalt behov

Vi vil ses, anerkendes og roses. Vi får selvtillid når nogen bemærker os positivt, og gør ingen dette, så kan vi i visse tilfælde ligefrem foretrække negativ – frem for slet ingen – opmærksomhed.

Vi kender det også fra vores børn. Har de ikke vores opmærksomhed, kan de finde på at vælte en lampe, råbe eller lave ballade – så får de ikke ligefrem ros – men de får opmærksomhed, og det er altså bedre end slet ikke at blive at blive set – at blive ignoreret.

Ros

Når vi roser andre kan det eksempelvis lyde som: ”Det var en rigtig god rapport, du afleverede i går”, eller: ”Tak for din hjælp med mødet i går, det var en kæmpe indsats du gjorde”.

Anerkendelse

Når du anerkender andre går du skridtet længere, og giver lidt af dig selv. Du fortæller, hvilken betydning ”det” havde for dig eller andre.

Det kan lyde som: ”Det var en fornøjelse at medbringe dine tal til mødet i går – virkeligt – og det gjorde at jeg kunne slappe helt af undervejs, og jeg var tryg ved at sidde og forhandle. På grund af dig er jeg bedre til at udføre mit arbejde – tak for det!”

Eller: ”Fordi du altid holder dine deadlines, er jeg i stand til at gå til tiden, og det betyder bl.a. at jeg får spillet playstation med min søn – det betyder virkeligt meget for mig – og sønnike – det er jeg virkeligt glad for – tak!”

Får vi ros eller ligefrem anerkendelse, er det tit noget, vi husker, og fortæller om hjemme, og det kan ofte motivere mere og længere end andre “goder”.

”De får da løn…”

Sagde en leder i en mellemstor virksomhed til mig forleden, da snakken faldt på, om hvor vidt han huskede at rose og anerkende sine medarbejdere.

I en anden virksomhed spurgte en leder: ”Hvordan vil du have at jeg skal blive ved med at kunne finde på noget nyt at rose dem (medarbejderne) for, når de alle har været her imellem 4 og 7 år?”

Uanset hvor længe vi har samarbejdet med en medarbejder eller kollega, skal vi blive ved med at gøre ham eller hende tryg, og motivere vedkommende – også selv om vi nogen gange må gentage de positive tilkendegivelser igen og igen.

Skulle vi nogensinde få tanken at ”de får da løn”, skal vi naturligvis alligevel også anerkende indsatsen – for ellers er der stor fare for at de ikke længere får løn – hos os!

Betinget ros

Vi har nemmest ved at give betinget ros – ros der er betinget af en indsats der er gjort, eller et resultat der er opnået: ”Godt gået, du nåede dine salgstal”, ”Tak for dit udkast – perfekt – lige som aftalt”, eller: ”Det var en fantastisk julefest, du arrangerede – igen i år!”.

Apropos jul, så er julekort med vores positive og kærlige hilsener – også ”ros” – som modtageren gerne skulle blive glad for – men som altså er betinget af, at det nu er jul. Var påskønnelsen kommet – ubetinget – for 2 måneder siden, ville effekten og glæden have været langt større.

Ubetinget ros

Her kan vi opnå en effekt som er ud over det sædvanlige, men som vi ofte har for vane at glemme – eller ikke turde sige fordi vi tror det kan misforstås, eller at modtageren ikke vil acceptere ”rosen”.

Vi giver ros eller anerkendelse, uden en egentlig ”hændelse” at hænge det op på: ”Du gør det sjovere at gå på arbejde, det synes jeg du skal vide”, eller: ”Du har altid et fantastisk overskud, det er virkeligt inspirerende for mig”.

Modtag rosen

Når du selv modtager ros, så væn dig til ikke blot at svare: ”Tak, i lige måde”, ”Det er jo det jeg er her for”, ”Det er jo det, jeg får min løn for” eller ”Nå, det var da ingenting”. På denne måde viser – og lærer – du nemlig dine omgivelser, at du ikke værdsætter rosen specielt meget, og du tager ikke selv ubetinget imod rosen.

Sig i stedet for: ”Tak, det er jeg virkeligt glad for”, eller ”Mange tak, det betyder virkeligt meget for mig at høre” – og med tiden kan du endda lære at stille uddybende spørgsmål til rosen.

Hvornår har du sidst rost en kollega?

Overvej hvilke vanemønstre der kendetegner dig på dette område, om de er værdifulde, begrænsende eller neutrale – og hvilke du med succes kunne ændre lige nu?