Bryd vanen og nå dine mål
Foredrag om mål
”Det eneste konstante er forandringen”
Ordene tilhører den græske filosof Heraklitos, der levede for 2500 år siden. Og det har aldrig været mere sandt end nu – forandringerne vælter ind over os. Dette foredrag lærer jer hvordan I som virksomhed eller organisation kan lære at følge med og gøre forandringer til jeres styrke – i teamet, i organisationen og hos den enkelte. En ting er nemlig sikkert: Verden kommer aldrig til at gå så langsomt, som den gør i dag.
Over for forandringerne står vanerne
Vores hjerne elsker vaner af 2 væsentlige grunde, 1) fordi den kan sparer på energi for hver vane vi har. 2) fordi vaner desuden giver os en følelse af tryghed. Men det der føles trygt i dag, kan ende med at blive meget utrygt i morgen. Og det der føles som om det sparer energien, kan faktisk ende med at koste meget mere energi. Fordi vi ikke kan følge med. Når alt omkring os forandres, kan det i sidste ende være meget utrygt at gøre som vi plejer.
Ved at ændre jeres vaner kan I nå jeres mål. Ved at ændre dine vaner, kan du blive et gladere dig, hvilket automatisk vil smitte af på din arbejdsglæde og trivsel. Det at bryde dine vaner kan samtidig være en stresshåndtering i forhold til stress.
Med udgangspunkt i jeres situation sætter vi fokus på:
- Hvilke typer af vaner har I og hvorfor elsker hjernen dem
- Hvordan forandringerne påvirker jer og hvordan I bruger det fremadrettet
- Hvordan I kan nå større og flere mål ved at fokusere på og forstå jeres vaner
- Hvordan I kan bryde jeres vaner og nå jeres personlige mål
Hvis din hest er død, så stå af
Skal vi ikke kun følge med i udviklingen, men vil vi også vinde og være på forkant, er det ikke nok at være forandringsparat, så skal vi også være forandringsvillige og forandringsskabende.
Gennem dette foredrag lærer I:
- Hvordan nye vaner skaber nye konkurrencemæssige muligheder
- Hvilke typer af mål kan I sætte jer og hvordan I hurtigst når dem
- Hvordan I hurtigst går fra at være forandringsparate til forandringsskabende
Uanset om din arbejdsplads, virksomhed eller firma er placeret i Aalborg, Odense eller København, kommer jeg meget gerne forbi og holder mit foredrag om mål og vaner.