Bøj fisken mens den er frisk
”Umkunje samaki angali bado mbichi” (udtalt på Swahili) er et ordsprog der kommer fra Tanzania og betyder ”Bøj fisken mens den er frisk”. Foredraget bygger på Torben Wiese’s bestsellerbog af sammen navn og fokuserer på tre hovedområder:
- Hvordan og hvorfor være mere til stede i nu’et, øge nærværet – og på samme tid både reducere fejl og stress og samtidigt øge iderigdom, samarbejde og glæde?
- Hvordan tænke som leder i sit eget (arbejds)liv, tage (med)ansvaret for forandringer og sætte sig mål med harmoni mellem arbejde og privatliv?
- Hvordan bruge nu’et værdifuldt på handlinger, tanker og følelser der hjælper os til at nå målene både på arbejdet og privat?
Forandringer, glæde, koncentration, ro, mening og effektivitet findes i nu’et – man mange har svært ved at være til stede i nuet og det både hjemme og på arbejdet.
Vær til stede i nuet
Springet mellem fortid og fremtid, er den lille sprække vi kalder nuet. Og når vi formår at være tilstede i det nu, er der en sammenhæng mellem vores følelser og tanker. Når du er tilstede i nuet er du mere effektiv, du er mindre stresset og du har en større arbejdsglæde. Det her er et foredrag om trivsel hjemme og på arbejdet. Vær i nu’et, der kommer aldrig mere nu end nu.
Gennem foredraget får I en fælles oplevelse af, hvad der kræves for at overleve og ikke mindst vinde, i en tid med konstant stigende konkurrence. Ved at lære at blive bedre til at være tilstede i nuet, vil I også lære hvordan I bliver bedre til at fokusere på hvad det er dine kunder, dine kollegaer og ikke mindst, hvad du selv har brug for. Den viden, værktøjer og motivation du og I kan tage med fra dette foredrag er alt sammen med til at forbedre din og jeres trivsel og arbejdsglæde i hverdagen.